Spring til indhold
LEGAL

Fortrydelsesret og standardformular

Sådan gør du din fortrydelsesret gældende.

Senest opdateret: 26. august 2026

Fortrydelsesret

Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dag, aftalen indgås, jf. forbrugeraftaleloven §§18–25. Du kan fortryde ved at give os en utvetydig besked inden fristen — f.eks. ved at sende en email til [email protected] eller ved at udfylde og indsende standardformularen nedenfor.

Jeres Drøm er en digital tjeneste, hvor adgangen aktiveres med det samme. Vælger du at fortryde inden for fristen, opkræves du kun for den del af perioden, du har haft adgang (§25, stk. 2). For abonnementer på dit første projekt er den første måned gratis, så en fortrydelse inden for fristen er i praksis uden omkostning; på efterfølgende projekter opkræves du forholdsmæssigt for den periode, du har haft adgang. Fortrydelsesret er ikke det samme som opsigelse — et abonnement kan altid opsiges under Indstillinger.

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til Insitey ApS (handlende som Jeres Drøm), CVR-nr. 46429044, Brovangsvej 16, 3140 Ålsgårde, email: [email protected]:

Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores aftale om levering af følgende tjenesteydelse:

– Beskrivelse (projektlicens / abonnement / eftersyns-pakke): __________
– Bestilt den / aktiveret den: __________
– Forbrugerens navn: __________
– Forbrugerens adresse: __________
– Forbrugerens email: __________
– Dato: __________
– Underskrift (kun hvis formularen indsendes på papir): __________